Miljøministeriet og Naturstyrelsen er blevet stævnet af organisationen ”Landbrug og Fødevarer” i en principiel sag, som handler om statens ret til at regulere forhold for borgere og virksomheder. Sagen er aktuel, fordi sagen bl.a. handler om ekspropriation af privat ejendom og påstand om magtmisbrug. Man har i den senere tid set andre sager i pressen, som ”læner sig op” af lignende påstande – f.eks. sagen og SKATs ret til at trænge ind på privat grund uden dommerkendelse.
Den anlagte sag handler om den såkaldte ”vandmiljøplan”, hvor staten klassificerer en række vandløb som ”naturlige”, med den følge, at de efter lovens vedtagelse ikke længere må renses og vedligeholdes. Sagsøger gør gældende, at det vil resultere i oversvømmelser og mindre dyrkningsarealer, hvilket vil påføre grundejere økonomiske tab. Hertil kommer, at ikke modtager kompensation for de inddragne arealer . Sagsøger påstår at vandplanerne er ugyldige, fordi besluttet af embedsmænd i miljøministeriet og naturstyrelsen uden demokratisk mandat og bemyndigelse, idet embedsmændene, efter sagsøgers opfattelse, har valgt at ”overfortolke” EUs vandrammedirektiv”.
Sagsøger gør endvidere gældende, at klassificereingen af diverse vandløb er fejlagtige og anfægter det forvaltningsmæssige skøn i forbindelse med selve klassifikationen, som det ikke er muligt at påklage til Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsøger lægger i denne forbindelse vægt på, at de berørte, kun fik 7 dages høringsfrist. Ifølge sagsøger, er fristen alt for kort. For det første strider det mod den såkaldte ”Århuskonvention”, som har til formål at sikre borgernes inddragelse i beslutninger på miljøområdet, og – får det andet – fik mange af de grundejere, som rammes af planen, ikke mulighed for at afgive svar på den korte tid. Det gøres dernæst gældende, at der er tale om ekspropriation og at der som følge heraf skal betales erstatning.
Hvis sætter denne sag ind i en større kontekst, hvor man ser på statens regulering af samfundet, er det værd at bemærke, at der i den seneste tid har været lignende sammenstød, hvor staten ”bryder vilje” med borgere og erhverv: SKATs muligheder for at trænge ind på privat grund, bekymrer mange, som finder det i strid med grundloven. I den af Landbrug og Fødevarer anlagte sag er grundloven også i spil i og med at der påstås ekspropriation. Der vil nok gå en rum tid, før der foreligger en dom, som sandsynligvis på forventes anket til højere retsinstans. Der bliver trængsel ved domstolene, idet en konkurrerende organisation til ”Landbrug og Fødevarer” ved navn ”Bæredygtigt Landbrug” har anlagt en lignede sag.