Virksomheder bliver ofte i tvivl og Arbejdstilsynets rolle i straffesager. Virksomheder bliver frustrererede over, at når Arbejdstilsynet har undersøgt årsagen til en hændelse – f.eks. arbejdsulykke, så er næste skridt, at der kommer en telefonopringning fra Politiet, som begynder samtalen med at man som leder eller ejer ”er sigtet og ikke har pligt til at udtale sig”. Det værd at vide, at man som virksomhed –ligesom andre borgere i dette land, har samme rettigheder, som gælder i al strafferetspleje; Nemlig retten til ikke at udtale sig. Reglerne i ”retssikkerhedsloven” som også gælder for Arbejdstilsynet, siger bl.a., at ”ingen har pligt til at meddele oplysninger, som kan blive brugt mod vedkommende i en evt. straffesag”.
Virksomheder har dog svært ved at vide, hvornår Arbejdstilsynet oplyser en sag – og hvornår Arbejdstilsynet går efter at rejse en straffesag. Arbejdstilsynet arbejder efter en instruks, som i hovedtræk siger, at hvis der kan komme straf på tale, så må den tilsynsførende ikke oplyse sagen med henblik på strafferetlig forfølgelse og at den tilsynsførende ”gennem iagttagelser og opklarede spørgsmål om faktuelle forhold, skal søge at klarlægge det hændelsesforløb, som førte frem til ulykken”. Det mine klienter ofte giver udtryk for er, at de i praksis er at de ikke ved, hvornår den Arbejdstilsynet stiller spørgsmål af ”opklarende art”, og hvornår de gør med henblik på at få rejst tiltale.
Klienter har ofte den oplevelse, at formålet med hele forløbet bare går ud på at få dem straffet. Det skyldes muligvis det forhold, at det også er Arbejdstilsynet (som jo selv har undersøgt sagen), som beder Politiet om at rejse tiltale. Politiet følger i praksis Arbejdstilsynets indstilling. Herefter er det så politiet, som står for den videre efterforskning. Fra og med at politiet overtager sagen, følges reglerne om selvinkriminering i Retsplejeloven. Men indtil da kan det, på trods af Retssikkerhedsloven, være det noget ”flydende” hvornår Arbejdstilsynet stiller spørgsmål med henblik på ”opklaring af hændelsesforløb” og hvornår det sker med henblik på ”strafferetlig tiltale”. Når man bliver afhørt i forbindelse med f.eks. en arbejdsulykke, skal man som leder / ejer ikke udtale sig, hvis det kan føre til strafferetlig tiltale. Det er dog næppe hensigtsmæssigt, hvis man besvarer alle spørgsmål med, at ”det vil man ikke udtale sig om”.
Når ens ansatte bliver afhørt, bør man søge at være tilstede, når afhøringer sker. Er man ansat, skal man være opmærksom på, at man heller ikke har pligt til at udtale sig, hvis ens udtalelse er selvinkriminerende. Det kan være et problem for virksomheden i sager, hvor den ansatte selv har overtrådt Arbejdsmiljøloven ved at foretage såkaldte ”abnorme skridt” – det kan være at f.eks. fjerne eller deaktivere sikkerhedsanordninger / udstyr – fordi den ansatte har en klar en interesse i at holde munden lukket for at undgå straf. Virksomheden derimod, har en klar interesse i at det kommer frem, for derved at undgå sit eget straffeansvar! Advokatens rolle i sager om overtrædelse af Arbejdsmiljølovens straffebestemmelser er at påse, at lovgivningen er fulgt i forbindelse med tiltalerejsning og rådgive om, hvad man bør udtale sig om og til hvem. Advokaten kan desuden bede om at få foretaget yderligere afhøringer af relevante personer, samt at få kendskab til alt efterforskningsmateriale. Hvis reglerne ikke er fulgt, skal tiltalen frafaldes eller virksomheden frifindes.