Højesteret har tilkendt en ansat erstatning for psykiske skader, som opstod i forbindelse med en personale weekend. Sagen vedrørte en børnehavepædagog, som deltog i en personaleweekend for børnehavens personale, hvor man drøftede samarbejdsklimaet i børnehaven. Herunder kom børnehavepædagogens forhold til drøftelse, og da drøftelserne “eskalerede”, besluttede lederen og souschefen samt en supervisor at drøfte situationen i enerum. Herefter meddelte lederen – ifølge børnehavnepædagogen – i alles nærvær, at ledelsen havde besluttet at opsige børnehavepædagogen. Efterfølgende meldte børnehavepædagogen sig syg af psykiske årsager. Efter en sygeperiode blev der indgået en fratrædelsesaftale med børnehavepædagogen. Under erstatningssagen krævede børnehavepædagogen sig svie- og smertegodtgørelse på grund af uforsvarlig afvikling af personaleweekenden med psykisk skade til følge. Ankestyrelsen anerkendte det passerede som en ulykke med personskade. Ankestyrelsens begrundelse var, at man fandt det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at forløbet var så ekstraordinært psykisk belastende, at det var egnet til at medføre en psykisk skade i form af en umiddelbar psykisk reaktion – en krise. Landsretten fandt, at arbejdsgiveren bar erstatningsansvaret for det passerede, men frifandt arbejdsgiveren med den begrundelse, at der i henhold til hidtidig praksis kun var tilkendt erstatning for psykiske lidelser, når skadelidte samtidig havde været udsat for andre belastende hændelser – f.eks. fysisk skade i forbindelse med en arbejdsulykke.
Højesteret var enig med landsretten i, at det passerede under personaleweekenden var ansvarspådragende for arbejdsgiveren. Samtidig fandt Højesteret – i modsætning til landsretten – at den psykisk skadede medarbejder har krav på erstatning (godtgørelse for svie og smerte).
Dommen er den første af sin slags, hvor en medarbejder har fået medhold i, at konfronterende forløb med psykisk skade dels medfører erstatningsansvar for arbejdsgiver, dels medfører et berettiget krav på erstatning. Det må forventes, at den ellers tilbageholdende retspraksis i relation til at acceptere erstatningskrav mod arbejdsgivere i forbindelse med psykiske skader opstået fx ved lignende situationer, men også ved længerevarende forløb ved fx mobning/chikane, vil blive forsøgt testet fremover af skadelidte medarbejdere og disses organisationer.