Man kan mellem køber og sælger at fastsætte hvilken pris man vil for en fast ejendom. Men er værdien sat særlig høj eller lav vil det kunne få skattemæssige konsekvenser, hvis SKAT mener at der er givet en gave.
I værdiansættelsescirkulæret har man den såkaldte ”15% regel”, som giver mulighed for at man i en overdragelse af fast ejendom kan fastsætte prisen til den seneste offentlige vurdering + eller – 15%. Reglen benyttes meget i forbindelse med forældrekøb, men SKAT er meget opmærksom på om reglen misbruges til at overføre værdier uden beskatning. Det viser en ny sag, som har været for Højesteret:
Et dødsbo havde udlagt to faste ejendomme til den ene af to arvinger for ejendomsværdien minus 15 %. Den arving, der havde fået ejendommene udlagt, havde givet arveafkald for 2,1 mio. kr. SKATs anmodning til skifteretten om en sagkyndig vurdering af de to ejendommes værdi blev imødekommet, uanset ejendommene var værdiansat i overensstemmelse med (værdiansættelsescirkulæret).
Sagen angik, om 15 %’s var bindende for SKAT, således at SKAT var afskåret fra at anmode om en sagkyndig vurdering af de udlagte ejendommes værdi, fordi boet havde værdiansat ejendommene på en sådan måde, at ejendommenes værdi afveg mindre end 15 % fra den seneste offentlige ejendomsvurdering.
Efter boafgiftslovens skal aktiver og passiver i dødsboer ansættes til deres handelsværdi. Hvis boets værdiansættelse ikke er baseret på en sagkyndig vurdering, og SKAT finder, at værdiansættelsen ikke svarer til handelsværdien, kan SKAT efter boafgiftsloven, selv foretage en vurdering eller – efter dødsboskifteloven – bede skifteretten om at udmelde en sagkyndig til at foretage vurderingen.
Værdiansættelsescirkulæret, bestemmer, at boets værdiansættelse af fast ejendom skal lægges til grund ved beregning af arve- og gaveafgiften, hvis boets eller parternes ansættelse omregnet til kontantværdi højst er 15 % højere eller lavere end den kontante ejendomsværdi.
Højesteret fandt, at værdiansættelsescirkulærets punkt 6, afsnit 2, i sammenhæng med punkt 48 i cirkulæret og på baggrund af to afgørelser fra Skattedepartementet i 1984, tidligere besvarelser fra skatteministeren om 15 %’s reglen samt forarbejderne til boafgiftsloven, førte til, at skattemyndighederne skal acceptere en værdiansættelse foretaget efter 15 %‘s reglen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Af de grunde, som skifteretten havde anført, fandt Højesteret, at der var sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighedernes anmodning om, at de pågældende ejendomme blev vurderet med henblik på fastsættelse af handelsværdien, skulle imødekommes. Med denne begrundelse stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.