Politiet er særlig aktive i december og holder som regel razziaer for at stoppe de bilister, som ikke har kunnet lade bilen stå. Som en service får du her ”opfrisket” taksterne for at køre bil i alkoholpåvirket tilstand.
Promille mellem 0,5 og 1,2
Frakendelse af kørekortet betinget. Det betyder, at man skal bestå en køreprøve (både teori- og køreprøve) inden for 6 måneder for at beholde kørekortet.
Hvis man dumper et forsøg, mister man kørekortet, indtil begge prøver er bestået.
Oveni får man en bøde, der svarer til din nettomånedsløn gange med promillen.
Man skal gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.
Promille mellem 1,2 og 2,0
Frakendelse af kørekortet ubetinget i 3 år. Man kan vælge at forkorte sin frakendelsestid med 1 år mod at køre med alkolås i 2 år.
Oveni får man en bøde, der svarer til en nettomånedsløn ganget med promillen.
Man skal gennemføre et ANT-kursus .
For at generhverve sit kørekort, skal du bestå en køreprøve (både teori- og køreprøve).
Promille over 2,0
Man får 20 dages betinget fængsel. Politiet kan nedlægge påstand om konfiskation af bilen.
Frakendelse kørekortet ubetinget i mindst. 3 år. Herefter skal man enten køre med alkolås i 2 år, eller vente yderligere to år med at generhverve kørekortet.
Oveni får man en bøde, der svarer til en nettomånedsløn.
Man skal gennemføre et ANT-kursus.
For at generhverve sit kørekort, skal du bestå en køreprøve (både teori- og køreprøve)
Hvis spritkørslen ikke har medført en ulykke, afhænger straffen af promillen. Hvis der sker en ulykke vil kørsel i påvirket tilstand være en skærpende omstændighed, som kan udløse en højere straf.