Virksomheden har et ”godt produkt” og et koncept man tror på, men ”corona krise” eller noget andet uforudset har drænet virksomheden for likviditet.
Stående overfor store økonomiske problemer, vil mange små og mellemstore virksomheder prøve at finde en måde at fortsætte på, men uden den tyngende gæld, som kan blive virksomhedens endeligt. Kan dette løses i praksis?
Svaret er, at det kan det godt. Hvordan? Ved at lave en overdragelse af aktiver til et nyt selskab. En sådan overdragelse kaldes for et aktivsalg eller en aktivhandel, hvor formålet med overdragelsen er, at den ”nye” ejer viderefører driften fra den ”gamle” virksomhed.
Det går ofte ud over virksomhedens kreditorer, hvis en virksomhed sælger ud af sine aktiver og lukker ned, men ofte har kreditorer en interesse i, at virksomheden lever videre i et nyt selskab, så kundeforholdet kan bevares. Det anbefales ikke at lave denne ”øvelse” ofte, da dette, udover at være ”dårlig stil” kan være ansvarspådragende.
Når man laver en sådan virksomhedsoverdragelse som aktivsalg, kan det nye selskab godt have den samme ejer som det gamle selskab, men det kan også være en situation, hvor der kommer nye ejere til f.eks. nye investorer, som kan være med til at sikre fremtiden for virksomheden gennem en indsprøjtning af kapital.
Det er vigtigt at man i en sådan situation følger reglerne og overholder de krav, der er til en virksomhedsoverdragelse.
Her er udgangspunktet, at man i en sådan situation ikke må handle til skade for kreditorerne, som i en konkurs ville have fået sine krav dækket i en eller anden udstrækning, men som følge af overdragelsen stilles ringere. Følgende er især vigtigt:
- Rigtig værdiansættelse af aktiver, svarende til værdiansættelse ved fortsat drift (going concern)
- Købsprisen skal betales kontant eller ved modregning med pantsikret gæld, der overtages.
- Kreditorerne skal behandles lige
- Få det gjort i tide
Værdisætningen af virksomheden skal være reelle. Virksomhedsoverdragelse som aktivsalg skal overdrages til en korrekt fastsat pris, d.v.s. værdien i handel og vandel for en fortsættende virksomhed (going concern). Der skal være en uvildig vurdering. Hvis prisen bliver sat for lavt, risikerer man et erstatningsrav. Er virksomheden f.eks. konkurstruet, må man altså ikke benytte den lavere vurderingspris, som ville være gældende ved salg fra et konkursbo, idet der jo netop er tale om en fortsættende virksomhed, som må antages at have en højere værdi.
Det nye selskab skal kunne betale for aktiverne – helst kontant. Det er ikke nogen god løsning, at det nye selskab udsteder et gældsbrev til det gamle selskab, og gør man det alligevel, skal det ske på markedsmæssige vilkår med hensyn til løbetid rente og sikkerhed mv.
Man må ikke betale købesummen ved at overtage gælden til nogle af det gamle selskabs kreditorer og modregne denne i købesummen. Gør man det, stilles kreditorerne ikke lige, og så handler man i strid med principperne i konkursloven. Det er således ikke en acceptabel løsning at det nye selskab overtager gælden til de leverandører, som den nye virksomhed også er afhængig af, men lader f.eks. SKAT lide tabet.
Hvis der er lønmodtagerkrav i form af manglende udbetaling af løn, pensionsudbetalinger m.m. i det gamle selskab, så kommer køber til at hæfte for disse lønmodtagerkrav for de medarbejdere, der overdrages. Det følger af reglerne om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Det er således vigtigt at dette håndteres i forbindelse med overdragelsen. Både i forhold til medarbejdere, men også mellem overdrager og erhverver.
En løsning som ovenfor beskrevet tager tid. Der skal indhentes vurdering af aktiverne, der skal forhandles med bank og der skal laves en overdragelsesaftale. Arbejdet involverer normalt både bank, advokat og revisor i tæt samarbejde. Alt afhængig af den konkrete sag, kan en sådan opgave løses på en lille måneds tid.