Sagen omhandlede konsekvensen af en parts udeblivelse fra et retsmøde i fogedretten. Den pågældende var blevet indkaldt til retsmødet ved et anbefalet brev, men brevet blev ikke udleveret eller afhentet, og det blev derfor tilbagesendt til fogedretten af postvæsenet.
Højesteret udtalte, at en parts manglende fremmøde til et retsmøde kun kan tillægges udeblivelsesvirkning (d.v.s. at man sagen bliver afvist, fordi man ikke møder op i retten), hvis den pågældende har været lovligt indkaldt. Til lovlig indkaldelse ved almindeligt brev hører, at brevet er kommet frem til den pågældende.
Også når indkaldelsen til retsmødet sker ved et anbefalet brev, er det en forudsætning for lovlig indkaldelse, som kan tillægges udeblivelsesvirkning, at brevet er kommet frem. Højesteret fandt ikke, at denne betingelse var opfyldt, da det anbefalede brev ikke blev udleveret eller afhentet og derfor blev returneret til afsenderen. En anmeldelse fra postvæsenet om, at et anbefalet brev fra en domstol kan afhentes, indebærer heller ikke i sig selv, at den pågældende er lovligt indkaldt til et retsmøde.
Da der ikke forelå oplysninger om, at meddelelse om retsmødet på anden måde var kommet frem til modtageren, var vedkommende således ikke lovligt indkaldt til retsmødet, og fogedretten var derfor ikke berettiget til at nægte at imødekomme hans begæring om genoptagelse af sagen og anse hans indsigelser for bortfaldet som følge af hans udeblivelse fra retsmødet.
Dommen rejser spørgsmålet: Hvad skal man gøre for at sikre sig at en besked er kommet frem til modtageren. Det vil ofte være et afgørende bevis i en sag. Dommen synes at åbne op for den mulighed, at hvis man ikke har lyst til at modtage en ”dårlig nyhed”, f.eks. en tilsigelse til fogedretten, så gælder det om at holde sig i ”forsætlig god tro” og lade være med at afhente det anbefalede brev.
Det har almindeligvis været antaget, at breve, som er sendt anbefalet og almindeligt, anses for nået frem, når brevet ikke er returneret. Men den går altså ikke.
I dag kan man som borger, eller virksomhed, sende breve via postvæsnet med en såkaldt ”afleveringsattest”. Her får man en attest fra postvæsnet om at brevet er afleveret på adressen.
Domstolene kan benytte en ”postforkyndelse”, som svarer stort set til en afleveringsattest, men kan kun benyttes af offentlige retsinstanser eller private godkendte klage- og ankenævn. Brevet forsøges afleveret 2 gange og returneres hvis aflevering ikke lykkes.