“Drive in løsning” i et byggemarked gav problemer for en snedkermester, som i denne uge stod tiltalt for at have stjålet to dåser olie til en samlet værdi af 360 kr. Forholdet var, at snedkermesteren havde sat olien sammen med to bordplader, som han også havde købt, bag i sin varevogn. Pladerne stod på gulvet og olien (synligt) på en hylde ved siden af. Ved en fejl havde ekspedienten ikke fået scannet de to dåser olie. Da snedkermesteren ville køre, efter at have betalt, blev han stoppet. Byggemarkedets butiksdetektiv mente, at snedkermesteren havde forsøgt stjæle olien, fordi dåserne ikke stod på gulvet. Snedkermesteren nægtede og sagen endte i retten.
Under sagen gjorde anklageren gældende, at der var tale om laveste forsæts grad – uagtsomhed – ud fra en ”går den – så går den – betragtning” (dolus eventualis).
Forsvaren gjorde gældende, at for at straffe, kræves forsæt – altså vilje til at begå en forbrydelse. Al den stund snedkermesteren havde vist ekspedienten, hvor varerne stod i bilen, og ikke kunne se, hvad ekspedienten scannede, må det være byggemarkedets ansvar, hvis en vare, ved en fejl, ikke bliver scannet. Dommeren var enig i, at der i denne sag ikke kunne straffes for uagtsomhed. Snedkermesteren blev derfor frifundet.
Det var en lille sag, men sætter fokus på det stort problem, som kan opstå for kunden, når der ikke er en ”kasselinje”, som f.eks. i et supermarked. I et supermarked bliver varerne scannet ved kassen. Er de ikke i kurven eller på båndet, men skjult i tasken eller under jakken, så der det tyveri. Det er der fast retspraksis for. Så vidt vides, er dette den første dom i en sag fra et byggemarked med ”drive in løsning”. I ”drive in løsningen” er forholdet anderledes, idet de varer, som sættes i bilen, bliver blandet sammen med andre effekter, eller sættes forskelligt i bilen fra kunde til kunde. Det stiller særlige krav til kunden m.h.t. at være præcis og bør udfolde bestræbelser på, nøjagtigt at udpege de købte varer, som er sat i bilen. Men ikke mindst også til byggemarkedet, som bør sætte klare ”spilleregler” op for, hvordan de varer, som købes, skilles ud fra andre effekter