Ved lov m. 376 af 27. april 2016 (knivloven) blev det hidtidige forbud i våbenlovens § 4, stk. l, ændret således, at foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position, ikke længere er undtaget fra kravet om anerkendelsesværdigt formål, jf. knivlovens § l.
Ændringen af loven skete på baggrund af en række konkrete sager om knivbesiddelse hos håndværkere, jægere og lystfiskere, som medførte straf, som efter lovens motiver var utilsigtet.
Formålet med den nye knivlov var – på den ene side – at lempe reglerne for brug af knive til fornuftige dagligdags formål – og på den anden – at side skærpe kursen mod knive i bl.a. nattelivet og kriminelle miljøer. Regeringen ønskede dermed at forenkle og præcisere lovgivningen om knive, så reglerne fremstår sammenhængende og klare og ikke skaber unødig tvivl om, hvorvidt besiddelse af en given kniv er lovlig eller ej.
Der er nu begyndt at komme retspraksis på området. Der er ved Østre Landsret i august måned i 2019 afsagt dom i en ankesag. Af denne kan man udlede gældende praksis efter den nye lov, som den er lige nu:
Tiltalte var i i byretten idømt 7 dages fængsel for overtrædelse af knivlovens § 7, stk. l,jf. § l, ved på et offentligt tilgængeligt sted at have båret en foldekniv med en klinge på ca. 5,5 cm. Der var ikke tale om en enhåndsbetjent foldekniv, der kunne fastlåses i udfoldet position. Tiltalte ankede til frifindelse og gjorde gældende, at besiddelsen havde et anerkendelsesværdigt formål, da han anvendte kniven til fiskeri. Landsretten udtalte, at det af forarbejderne til knivloven fremgår, at der i praksis – uden for de situationer, hvor der er nærliggende eller forøget risiko for tilspidsede situationer eller konfrontationer – ville være en formodning for, at knive af den pågældende type skulle anvendes til et konkret formål, medmindre der var konkrete omstændigheder, som talte imod, at dette var tilfældet. Landsretten fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring, som var underbygget ved forevisning af fisketegn. Landsretten udtalte, at knive svarende til tiltaltes kniv erfaringsmæssigt ofte anvendtes til fiskeri, og at den efter sin udformning ikke var særligt egnet som angrebs- eller stikvåben. Herefter, og da der i øvrigt ikke var oplyst omstændigheder, der talte imod. at tiltalte var i besiddelse af kniven med et anerkendelsesværdigt formål, fandtes det ikke bevist, at tiltaltes besiddelse af kniven indebar en overtrædelse af knivloven. Det forhold, at tiltalte ikke havde et konkret formål med at besidde kniven og at han tidligere var straffet for overtrædelse af knivforbuddet, kunne i den konkrete situation ikke føre til et andet resultat.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i den nye knivlov, at det som udgangspunkt er forbudt på offentligt tilgængeligt sted at være i besiddelse af en kniv, hvis den ikke skal bruges til noget bestemt. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med at besidde kniven, hvorved der lægges vægt på knivens art, anvendelsesområde og den situation, hvorunder kniven besiddes. Som følge af det brede anvendelsesområde for almindelige små̊ foldeknive, herunder multiværktøjer, vil der i praksis være en formodning for, at knive af denne type skal anvendes til et anerkendelsesværdigt formål, medmindre der er konkrete omstændigheder, som dokumenterer det modsatte.
Som eksempel på omstændigheder, som – også̊ uden for de ovenfor omtalte situationer – vil kunne tale imod, at besiddelsen af en sådan kniv har et anerkendelsesværdigt formål, kan nævnes, at kniven er udformet på en måde, så̊ den uanset størrelsen er særligt egnet som angrebs- og stikvåben, eller at personen, som besidder kniven, tidligere er straffet for flere overtrædelser af våbenlovgivningen.
Det er således forventeligt, at domstolene fremover i lignende sager vil lægge særlig vægt på hvilken type kniv der er tale om, under hvilke omstændigheder den er blevet båret og om den pågældende person er tidligere straffet for ligeartede forhold.